Atomkraft - Er det sikkert?

Lad os finde ud af om Atomkraft er sikkert

Atomkraft med liv i nærheden

I bund og grund ja, atomkraft er sikkert. Atomkraft er blandt de mest gennemprøvede og sikre energiproduktionssystemer i verden. Dens sikkerhed bygger på flere lag af avancerede og moderne teknologier, ekstrem streng regulering og omfattende sikkerhedsforanstaltninger.

Reaktorer er designet til at modstå og reagere på forskellige former for nødsituationer og fejl, og industrien er dedikeret til konstant forbedring af sikkerheden. Det vil altså sige at vi hele tiden vil opleve, at sikkerheden omkring reaktoren stiger hele tiden. 

Den indbyggede sikkerhed i atomkraft inkluderer avancerede kontrolsystemer, nødstopprocedurer og sikkerhedsforanstaltninger, der gør, at reaktorer kan håndtere uventede begivenheder effektivt. Desuden er atomkraftværker underlagt strenge reguleringer og tilsyn fra nationale og internationale myndigheder for at sikre, at de overholder de højeste sikkerhedsstandarder.

Den omfattende sikkerhedsinfrastruktur, der er indbygget i atomkraft, herunder tæt overvågning, regelmæssig vedligeholdelse og nødberedskabsplaner, bidrager til at minimere risiciene ved atomkraftproduktion og beskytte både personalet og dig i offentligheden.

Der findes mange myter omkring Atomkraft

Atomkraft – For eller imod?

Atomkraft er et emne som har mange argumenter for og imod sig, meget af det er baseret på forkert informeret og gammel frygt. Er du efterhånden blevet nysgerrig på bedre at forstå atomkraft, og præcis hvorfor det er et godt valg? Så læs med her, hvor vi kigger ind på atomkrafts rolle i vores energiforsyningssystem, samt hvordan det påvirker miljøet og samfundet.

Lav miljøbelastning og sikkert

Atomkraft er  miljøvenligt på samme måde som andre miljøvenlig energikilder er.
Ingen mennesker ved vestlige atomkraftværker er kommet til skade. Hverken ved driften eller ved transport og opbevaring af det radioaktive affald. Siden 1956 med mere end 16.000 driftsår ikke har forsaget skader på mennesker, ved vestlige atomkraftværker.

Atomkraft behøver ikke kun være i Danmark

Med atomkraft kan vi reducere vores afhængighed af fossile brændsler, og derved reducere vores nuværende CO2udslip. Hvis Danmark er nervøse for at atomkraftværkerne føles for tæt på os alle, så kan vi alternativt støtte og deltage i udenlandske atomkraftprojekter.

Danmark har et af EU’s højeste CO2udslip

Sammenlignet med Sverige, hvor halvdelen af elproduktionen kommer fra vandkraft og den anden atomkraft, så resulterer det i en produktion af en kWh el i et CO2-udslip på 15 gram. Hvorimod Danmark har et udslip på op til 300 gram pr. kWh.

Atomkraft er ustabilt

Falsk. Atomkraft har vist sig at være blandt de mest pålidelige former for energi produktion. Faktisk er det slet ikke tæt på andre energikilder. Det betyder at de kan generere så meget mere strøm baseret på den kapacitet de kan rumme. Du kan læse mere om det her.

Atomkraft
92.5%
Vandkraftværker
41.5%
Vindenergi
35.4%
Solenergi
24.9%

* Grafen illustrerer hvor meget kapacitetsfaktor de forskellige energikilder har. Læs mere om dette her: https://ing.dk/debat/har-kapacitetsfaktor-indflydelse-paa-vores-valg-af-energikilde

De største myter om atomkraft

Falsk. Ja, radioaktivt affald holder ved i mange år men det egentlige affald vil have mistet meget af sin radioaktivitet efter 50 år. Affaldet vil efter 600 år være tilsvarende til dit havejords radioaktivitet. Den eneste årsag til at det vil være længere, er hvis vi ikke genbruger brændsel fra atomkraftværker, men det gør vi.

Affald fra de sidste 50 års brug har været opbevaret uden et eneste tilfælde af farligt udslip, som har påvirket omgivelserne. Dette skyldes at mængden af radioaktivt affald er så lille, at det uden problemer kan opbevares på atomkraftværkerne eller et anlæg dedikeret til genanvendelse. 

Måske er du blevet introduceret til gule spande med dødningehoved og advarselstegn, hvor radioaktivt materiale flyder ud, som er meget misvisende. Det opbevares ikke i små gule tønder men meget mere sikkert. Det er sådan at det brugte brændsel fra 40 års drift af én reaktor kan stå i en bygning, der er 100m lang, 30m bred og 23m høj.

Det er ukorrekt. Allerede i dag bliver vi forsynet med atomkraft el fra nabolande, faktisk er det 10-20% af vores strøm der hentes gennem atomkraft.

Og som det ser ud lige nu, så vil Danmark i fremtiden importere meget mere el, når vinden er svag samtidig med at kul- og gasfyrede kraftværker med højt CO2 udslip udfases. Derfor vil vi blive afhængige af mere atomkraft, da det er en pålidelig form for strøm. Danmark kan investere i at få strøm leveret fra atomkraftværker, der brygges i vores nabolande. Så hvorfor ikke være en del af den proces og tjene pengene i Danmark til den danske befolkning.

Det handler om hvem du spørger, men udsagnet er ikke helt korrekt. Undersøgelser viser, at opbakning til atomkraft fra danskerne er stigende. Også for dem som bor tæt på et atomkraftværk, da de typisk er mere informeret om det grundet deres lokalisering.

Falsk. Atomkraftværker i vesten og atomvåben har intet med hinanden at gøre. Det er baseret på en skabt frygt, som gerne vil modarbejde det de ikke forstår. Vestlige atomkraftværker bruges ikke i forbindelse med udvikling eller produktion af atomvåben. I stedet for bruges det til at brænde atomsprængstof og faktisk fjerne de våben der dokumenteres og lagres helt tilbage fra den kolde krig.

Atomkraftværker er underlagt strenge regler og reguleringer vedrørende strålingsudslip. Strålingsniveauer overvåges nøje både i og omkring kraftværkerne for at sikre, at de forbliver under de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, love og regler.

De strenge sikkerhedsstandarder og protokoller for atomkraftindustrien er til for at beskytte både ansatte og offentligheden. Heriblandt snakker vi adgangskontrol, sikkerhedsprocedurer og beredskabsplaner til håndtering af nødsituationer. Derudover, bliver der hele tiden gennemført flere epidemiologiske undersøgelser, der er med til at undersøge og monitorere stråling fra atomkraftværker. Baseret på disse undersøgelser er det endnu ikke påvist nogen signifikante sundhedsmæssige konsekvenser ved lave niveauer af stråling fra kraftværkerne.

Atomkraftværker bruger moderne og højteknologiske kølesystemer til at fjerne overskydende varme fra reaktoren, ved at bruge vand fra f.eks. en flod eller hav. Vandet bliver cirkuleret rundt gennem kølesystemet og sendes tilbage, hvor den blev hentet fra. På den måde sikrer atomkraftværkerne, at reaktoren ikke bliver for varm og derfor minimerer risikoen for en overophedet reaktor. Vandet der bliver sendt tilbage til kilden. bidrager ikke direkte til opvarmning af denne ressource, da vandet blot overfører varmen fra kraftværket til det omgivende miljø, hvor det igen bliver kølet ned.

Desuden benytter mange teknologiske løsninger, der er med til at påvirke varmeudledningen til disse kilder. Der bliver blandt andet benyttet køletårne eller kølevandssprøjtning for at forbedre varmeafladningen og reducere varmebelastningen på vandkilden.

Forskellige regioner og lande har forskellige ressourcer at trække på. Hvad der er muligt, hvad de forskellige lande og regioner mener at være det rigtige, vil sjældent være det samme overalt. Så hvis man i region B skaber atomkraft og region A laver vind eller solkraft, vil der stadig kunne forskes og udvikles på begge løsninger. I sidste ende handler det om udbud og efterspørgsel. I sidste ende handler det også om at finde den mest stabile og pålidelige energiforsyning, til ikke alt for høje omkostninger.  

Tilmeld dig atomkraft i dag

Strøm fra atomkraft er lige rundt om hjørnet. Tilmeld dig nu på kun 2 minutter. Så klare vi resten.

Vil du i kontakt med os?